925 sølv og Sterlingsølv

Hvad er sterlingsølv?

Jeg skriver på alle mine sølvsmykker, at de er sterlingsølv eller 925 sølv, men hvad betyder det egentligt?

100% rent sølv er blødt, faktisk er det kun lidt hårdere end guld. Det gør, at sølvet nemt påføres slid og skrammer i sin rene form, derfor blander man kobber i sølvet for at gøre det mere slidstærkt.

Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs. at det indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller (som regel kobber). Det smelter ved 893 grader celsius. Det er lavere end for rent sølv og rent kobber, og legeringens styrke øgets.

Alle Udgaard Handels støbte sølvsmykker har et lille stempel hvor der står 925, så man kan se, hvor rent sølvet er.

 

Skriv et svar