Mjølner fra Bonholm
Udgaard Artikler

Mjølner Torshammer som symbol

For at få en bedre forståelse af Mjølner som symbol, skal vi vide hvem Thor var. Thor er en gud fra den nordiske mytologi og en af de mere populære guder, både i dag og i vikingetiden. Han er både krigs-og frugtbarhedsgud. Han laver lyn og torden, når han kører over skyerne i sin vogn trukket af geder, svingede med sin hammer, Mjølner. Thors primære rolle er som beskytter og et symbol på styrke, og han bruger sit mægtige våben til at bekæmpe jætter i Udgård og holde Asgård sikker. Thor er en folkets gud, som blev dyrket af de fleste i vikingetiden, men bliver også tilbedt i dag af asatroende. Han er forudsigelig og til at både tolke og forstå i modsætning til andre guder, der kunne være mere uforudsigelige. Thors primære rolle er derfor også at opretholde lov og orden. Men tilbage til Mjølner.

Mjølner er et af de mere kendte og fremtrædende symboler i den nordisk tro. Der er delte meninger om hvad ordet Mjølner egentlig betyder. Nogle mener at det betyder “lyn”, mens andre tolker det som “hvid”, altså lynets farve. Endnu andre peger på at det kunne betyde “nysne”. Her henvendes til den frugtbarhed og renhed som Thor og hans hammer også er forbundet med.
En anden fortolkning på hvad ordet betyder er “knusning”, som et knusende slag. Denne fortolkning vender tilbage til dværgene og fortællingen om Mjølner skabelse; først og fremmest er det jo et våben.

Men ifølge den nordiske mytologi er Mjølner ikke kun et våben, men et værktøj, som Thor bruger til mange formål. Det siges f.eks. at han bruger hammeren til at velsigne ægteskaber og velsigne parret med frugtbarhed.

Thors hammer er anerkendt, som et symbol, der kan beskytte dem som bærer det. Vikingekrigere bærer Thors hammer som en amulet under kamp. Denne tradition blev også taget med, selv efter vikingerne bliver konverteret til den kristne tro. Herefter bliver Mjølner båret sammen med korset, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Denne tradition er også tydelig i nogle af de fund som vi har fra vikingetiden. Det ses nemlig, at støbeforme fra vikingetiden har støbe huller til både til at støbe en hammer (Mjølner) og eller et kors. Ligeledes kan denne tilknytning til hammer og dens beskyttelse ses i de islandske kors, som ligner både en hammer og et kors.

I dag bæres Mjølner af mange mennesker af forskellige grunde. Den ses som et forbindelsesled den danske fortid, som en respektfuld gestus til vores forfædre og den danske kultur. Dertil ses den også som et religiøst symbol eller erklæring hvor mange vil vise sin tiltro til den gamle nordiske asatro.

Skrevet af Udgaard skribent Martin jørgensen

Skriv et svar