Jul og vikinger
Udgaard Artikler

jul, druk og vikingerne?

Vikingernes vilde og våde Julefester

Så blev det endnu engang december. Det er højtiden, hvor vi lige får lidt ekstra af de våde varer og vågner med gevaldige tømmerbamser dagen efter, alt imens maven også får lidt ekstra julesul af flæskestegen. Den vilde julefejring er dog ikke så ny som vi tror, for vores skandinaviske forfædre, vikingerne, afholdte også store gilder til ”Jól”.

Oprindelsen

Vores udtryk ”jul” har en længere og broget historie bag sig. I Central- og Sydeuropa under senantikken og tidlig middelalder forekommer ordet ”jul” dog i en anden form end vores. Et af de tidligste eksempler herpå er i det gotiske sprog, hvor man allerede i 300-tallet omtaler det i formen ”Jiuleis” som refererer til november eller december.

Også på oldengelsk opstår ordet ”jul” i formen ”Giuli” eller ”Yule”. Sidstnævnte vil de fleste nok genkende fra ”The Yule Ball” i Harry Potter og Flammernes pokal. I skandinavisk sammenhæng opstår ordet ”jul” under det oldnordiske Jól”, som var det sprog vikingerne talte. Ordet menes at have haft flere betydninger. Den primære betydning peger dog i retning af udtrykket ”fest”

Dermed har ordet været brugt i forskellige former i Europa gennem antikken og tidlig middelalder. De perioder som i Danmark betegnes Jernalder og Vikingetid. Alle steder refererede det til begivenheder i vintermånederne, men hvad ordet reelt dækkede over er gået tabt

Vikingerne drak i stride strømme

Vi kender alle den søde juletid, hvor snapsen kommer på bordet og den lige får en ekstra tand dagen derpå. Mens tømmerbamserne melder sig dagen efter. Denne måde at fejre jul på virker faktisk ikke så forskellig fra vikingernes fejring af ”Jól’en”.

Der er få kilder som beskriver den hedenske ”Jól” men en af dem er skjalden Torbjørn Hornklofi, som i år 900 komponerer et kvad til den norske konge Harald Hårfager. En strofe lyder:

Kongen vil drikke jul ude (…) og udføre Frejs leg”.

Det første i strofen menes at referere til, at en hersker i vikingetiden måtte rejse meget for at opretholde magten. På vikingernes tid var det at drikke ikke bare for hyggens skyld. Det blev gjort som rituel handling, som et offer til guderne. Derfor kan det også tænkes, at når kongen vil ”drikke jul ude” at så vil han rejse rundt til blotgilder dvs. offerfester. Det med ”Frejs leg” er uvist, men kan måske tænkes at betyde sex eller hor. Da Frej er nordisk gud for frugtbarhed og vikingerne også havde rituelle handlinger, hvor sex indgik. Dog kan dette ikke vides.

Dermed kan ”Jól” måske tolkes som en begivenhed, hvor der blev drukket mere end normalt muligvis som offer til guderne. Et andet kvad som også har reference til ”jól” beskriver at kong Harald Hårderåde havde sejret på slagmarken. En strofe lyder:

”Jeg tror, at kongen forberedte jul for Hugins hird”

I strofen nævnes Hugin, en af Odins ravne, og må referere til, at der under slaget er blev dræbt mange, hvormed der blev efterladt en masse kød til de ådselædende ravne. Hvilket kan tolkes som symbol på den overflod af mad som forekom til ”Jól”.

Den Islandske historieforfatter Snorri Sturlasson, som selv var kristen, beskriver en hændelse omkring Norges konge, Håkon Den Gode. Sagaen beretter, at kongen lader ”jól’en” afholde samtidig med de kristnes fejring. Snorri tilføjer at kongen inviteres til blotgilde af bønderne. Men kongen som selv var blevet kristen ville ikke deltage, men fordi han behøvede støtten, indgik parterne et kompromis, hvor kongen deltog samt spiste hestelever og drak uden at slå korsets tegn, som ellers var en kristen skik. Da bønderne havde protesteret imod dette.

At den hedenske ”jól” igennem Snorris beretning anskues som en rituel offerfest deles af den tyske historieskriver Thietmar af Merseburg. Da denne beskriver, at der hvert niende år i Lejre på Sjælland blev afholdt offerfest. Thietmar beskriver, at fejringen falder samtidig med de kristnes fejring af Trekonger. Ved blotgildet ofres både mennesker og dyr for at behage de underjordiske.

Dermed beskriver Thietmar ligesom Snorri, at der blev afholdt rituelle offerfester/blotgilder i perioden december-januar.

Vikingernes ”Jól” og den kristne ”jul”

Hvornår den hedenske ”Jól” lå opfattes forskelligt. Da nogle mener den lå ved vintersolhverv, mens andre mener den lå ved midtvinternatten. Begge kan anses for korrekte, da der måske har været rituelle fester både i december og januar.

Det oldnordiske ”Jól” omformer sig til det kristne ord ”jul” som benyttes i dag. De traditioner vi i dag forbinder med julen i form af julefrokoster med dertilhørende våde varer og lækker mad. Virker således ikke til at være langt fra vikingernes traditioner. Som beskrevet drak vikingerne meget under ”jól’en” og vikingernes våde varer er genkendelige produkter, da de bestod af øl, mjød og vin.

Derudover bestod vikingernes julefester også af stor indtagelse af kød, som var meget særligt. Men vigtigst var grisen. Da dens kød havde høj status ved vikingerne og samtidig betydning i deres nordiske mytologi. Vikingerne troede at en af gaverne i efterlivet i Valhal var at blive bespist af grisekød. Da Odins gris, Særimmer, havde den magiske evne, at man kunne skære kød af den, hvortil nyt sul blot voksede ud. Dermed kunne grisen sørge for kød til alle de faldne krigere i Valhal.

Så traditionen med dansk flæskesteg er altså ikke helt så ny. Samtidig med at vores drikkekultur måske kan spores tilbage til vores forfædre, som også fik en kæp i øret til ”Jól’en”.

Vores juletraditioner måske ikke helt så nye som vi ellers tror. Dog skal man forholde sig til, at selvom der er flere lighedspunkter mellem den hedenske ”Jól” og vores kristne ”jul” at så er kilderne skrevet ud fra en kristen forståelsesramme. Derfor kan forfatterne have influeret deres egen samtids julefejring til deres beskrivelser af fortiden.

Skriv et svar